SØRT Ø

En færdig PET-agent. En enarmet politiassistent. Et drab, der ligner en ulykke. Og en ø, der pludselig bliver mørkelagt.

Første bind i krimiserien Storm på Bornholm.

Ulla Storm er pensioneret fra Politiets Efterretningstjeneste og har nægtet at sætte sine ben på Bornholm i mere end 30 år.

Men da hendes tidligere kollega Lotte indlægges med mistanke om demens og begynder at lække statshemmeligheder, har Ulla ikke noget valg. Hun skal til øen og sikre, at fortiden forbliver begravet.

Bevæbnet med en lånt kanin og en pistol, hun ikke må have, ankommer Ulla for at holde øje med Lotte.

Kort efter forsvinder kollegaen. Og da hun dukker op igen, er det som vidne til en dødelig bilulykke. Hun insisterer på, at ulykken var drab, men ingen tror hende.

Undtagen Ulla – og den unge betjent Xenia Salthammer, der mangler en arm og hader at blive undervurderet.

Sammen kaster de to sig ind i sagen, hvor det vigtigste vidne også er det mest upålidelige.

Men da øen pludselig mørklægges, er Ulla og Xenia på egen hånd.

Med en morder.

kr. 229,00